Eun Sweater
Denne opskrift er på dansk
Eun Sweater er en raglansweater med høj split i siden som strikkes oppefra og ned. Ribkanten i halsen strikkes og foldes dobbelt, og der strikkes vendepinde i nakken for at danne halsudskæringen. Kroppen strikkes rundt i glatstrik før maskerne så deles ind i et forstykke og bagstykke som strikkes frem og tilbage i ribstrik, hver for sig.
Størrelserne 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) svarer til en overvidde på ca. 85 (90) 95 (100) 110 (120) 130 (140) cm. Målene som er angivet på forsiden af opskriften, er mål på den færdige trøje, og trøjen skal have en bevægelsesvidde (positive ease) på ca. 25-30 cm. Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse som giver den rigtige strikkefasthed. Obs: For at ribstrikken på kroppen skal få den rigtige pasform er det vigtigt at den færdige trøje vaskes, dampes eller blokkes før brug. Det er derfor vigtigt at også strikkeprøven måles efter vask eller dampning.
Sværhetsgrad: 3 af 5
Størrelser
1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8)
Trøjens overvidde
115 (118) 123 (128) 138 (148) 158 (168) cm
Trøjens længde
63 (64) 65 (66) 67 (68) 69 (70) cm
Vejledende pinde
Rundpind 4,5 mm (40 cm)
Rundpind 5 mm (40 og 80 cm)
Strømpepinde 4,5 mm
Strikkefasthed
16 m x 24 omg på pind 5 mm = 10 x 10 cm i både glatstrik og 2 x 2 rib
Anbefalet garn
400 (450) 450 (500) 500 (550) 550 (600) g Isager Yarn Jensen (50g = 125m) strikkes sammen med 125 (150) 150 (150) 150 (175) 175 (175) g Isager Yarn Silk Mohair (25g = 212m)
Trøjen strikkes med dobbelt tråd, og opskriften angiver totalt garnforbrug
Farvekode:
Beige: Isager Yarn Jensen (6S) + Silk Mohair (0)
Grå: Isager Yarn Jensen (3S) + Silk Mohair (3S) by @emiliemaries_
Opskriften sendes som en PDF-fil pr. mail
Oversettelse af Kamille Benthien